Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Aftenmusik: I flammende brøde

Dato
Fredag d. 10. juni 2022, Kl. 17:00 til kl. 18:00
Sted
Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Allé 71, 1820 Frederiksberg C
Medvirkende
Theatre of Voices & Ensemble STRALO

Få komponister - hvis overhovedet nogen - kan siges at passe så godt ind i myten om den plagede, passionerede og ustabile kunstner som renæssancekomponisten Carlo Gesualdo. I et anfald af altopslugende jalousi myrdede han sin hustru og tilbragte derefter resten af livet på randen af det totale sammenbrud. På nærmest mirakuløs vis formåede han midt i denne vanviddets malstrøm at skrive nogle af renæssancens allersmukkeste madrigaler.

Denne forfærdelige og fascinerende historie har dannet inspiration for Peter Navarro-Alonsos værk I flammende brøde, der er skabt i dialog med vokalensemblet Theatre of Voices og kvartetten Ensemble STRALO. Gesualdos vej mod afgrunden skildres i et værk, der som en slags musikalsk spejlkabinet tager udgangspunkt i Gesualdos egne madrigaler, men forvrænger og forvandler deres ekspressive skønhed til en musikalsk iscenesættelse af vanvid, perversion og dekadence. På den måde har Navarro-Alonso, Ensemble STRALO og Theatre of Voices fundet frem til et skjult mørke i Gesualdos værk, der måske kan bringe os tættere på det mørke, der fyldte hans sind.

Fri entré

Paul Hillier dirigerer Theatre of Voices & Ensemble STRALO

Program

Peter Navarro-Alonso: I flammende brøde

Medvirkende

Theatre of Voices:
Else Torp                          
Signe Asmussen              
Miles Lallemant              
Paul Bentley-Angell                      
Jakob Bloch Jespersen

Ensemble STRALO:
Christina Åstrand, violin
Therese Åstrand Radev, cello
Radi Åstrand Radev, obo
Per Salo, klaver

Dirigent: Paul Hillier

Koncerten gennemføres i samarbejde med Frederiksberg Kirke og SINUS ETC.

Theatre of Voices & Ensemble STRALO er støttet af Augustinus Fonden, Hoffmann og Husmans Fond, Knud Højgaards Fond, Solistforeningen af 1921, William Demant Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.