
De Ni Læsninger op til påske er en helt særlig musikgudstjeneste, hvor der veksles mellem korsang og højtlæsning af nogle af påskens helt centrale tekster. Frederiksberg Sogns Ungdomskor samarbejder for første gang med ungdomskorene i Hillerød og Lillerød Kirke. De tilsammen 40 sangere fremfører Pergolesis Stabat Mater.
Værket skildrer Jomfru Marias lidelser under korsfæstelsen af Jesus.
Korenes sang bliver akkompagneret af smukke toner fra en strygerkvartet.
Om tilblivelsen af Sabat Meter
Den kun 24-årige Giovanni Battista Pergolesi fik ved udgangen af 1734 til opgave at komponere et Stabat Mater til brug for gudstjenester i Napoli. Pergolesi, som trods sin unge alder var uhelbredeligt syg af turberkulose, måtte skrive værket på sin sygeseng i løbet af 1735. Han blev blot 26 år.
Stabat Mater-teksten daterer sig tilbage til 1200-tallet og beskriver tanker og følelser hos Jesu mor, Maria, da hun må se sin søn dødsdømt og hængt op på korset.
Pergolesi skrev sin musik for to solister, men på et tidligt tidspunkt har man opført den med kor, og denne aften opfører vi musikken i vekselvirkning mellem kor og solister.
Medvirkende
Hillerød Kirkes Pigekor, Frederiksberg Sogns Ungdomskor, Lillerød Kirkes Ungdomskor (40 sangere)
Mette Bjærang Pedersen, sopran - Isolde Ehinger, alt
Ensemble col Basso
(Freja Guldberg Larsen, Silke Kirstine Kidholm, Toke Hansenius, Ida Guldberg Larsen)
Christian Winther Chrisensen, orgel
Kristian Lumholdt, dirigent
Korindstudering: Susanne Østergaard, Rebekka Sode-Larsen, Mette Bjærang Pedersen
Måske er du også interesseret i
Måltidsgudstjeneste i Frederiksberg Slotskirke