Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Tirsdagstræf: Menighedsbørnehaver v/ tidligere pædagogisk konsulent Birgit Boelskov og sognepræst Helle Krogh Madsen

Dato
Tirsdag d. 11. april 2023, kl. 14:00
Sted
Menighedshuset, Pile Allé 3, 2000 Frederiksberg

Program

Tidligere pædagogisk konsulent i Menighedernes Daginstitutioner, Birgit Boelskov, fortæller om fremkomsten af børnehaver i begyndelsen af 1900-tallet og kirkernes rolle i den forbindelse. Sognepræst Helle Krogh Madsen supplerer med at fortælle om menighedsbørnehaverne i Frederiksberg Sogn.


Om menighedsbørnehaver

Frøbelske børnehaver var i starten af 1900 tallet for de velhavendes børn. Anbefalet af Emma Gad i ”Takt og tone”.

Men en kommunelæge på Vesterbro var indigneret over, hvad han der oplevede:

”I sådanne sidegader er der ingen blomster, ingen træer, ingen fugle, der titter til hinanden. Ja, man kunne fristes til at sige, at børnene dér hverken har sol, himmel eller stjerner at lege med”.

Hans artikel fik en børnehavelærerinde til at melde sig. Hun startede sanglege i baggårdene. Lægen gik med og passede på, hun ikke skulle komme noget til. Det blev et tilløbsstykke! 100 børn kunne strømme til og mødrene hang ud ad vinduerne og kiggede på.

Men vinteren kom …. Og så gik lægen til Eliaskirken og bad dem lægge lokaler til. Det blev starten på en eksplosion af Frøbelsk inspirerede menighedsbørnehaver.