
PROGRAM
Robert Schumann: Fantasiestücke Op. 12 Heft I
I Des Abends
II Aufschwung
III Warum?
IV Grillen
Edvard Grieg: Violin Sonate Op. 8 No. 1 i F-dur
I Allegro con brio
II Allegretto quasi andantino
III Allegro molto vivace
Robert Schumann: Fantasiestücke Op. 12 Heft II
I In der Nacht
II Fabel
III Traumes Wirren
IV Ende vom Lied
Violinist, Vasilisa Koroleva (18) og pianist, Katrine Lislevand Pavljuk (21) er begge 3. års studerende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. De to unge musikere ønsker at skabe betydningsfulde små øjeblikke som forhåbentligvis kan være en fin lille pause i en ellers hektisk hverdag.
«Vi mener, det er vigtigt at give tilbage til kulturlivet efter mange års oplæring hos vores egne dygtige lærere. Ikke mindst mener vi, det er vældig vigtigt at fremme den klassiske musik, som vi jo begge studerer».
Musikerne vil fremføre et varieret repertoire bestående af romantiske perler indenfor den klassiske tradition.
Robert Schumans melodiske Fantasiestücke Op. 12 blev komponeret i 1837. Han komponerede stykkerne med figurerne Florestan og Eusebius i tankerne, som repræsenterer hans personligheds dobbelthed. Eusebius skildrer Schumans drømme, mens Florestan repræsenterer hans lidenskabelige side. Disse to karakterer spiller sammen i hele samlingen og slutter selvrefleksivt med Eusebius i "Ende vom Lied".
Edvard Griegs første violinsonate blev komponeret i sommeren 1865, mens han var på ferie i Rungsted, nær København. Stykket blev komponeret kort efter, at hans eneste klaversonate blev færdiggjort samme sommer. Om værket kommenterede den norske komponist Gerhard Schjelderup: "Det er et værk af en ung mand, der kun har set livets solside. På trods af dette er mange dele af værket ret mørke og turbulente".