Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Fortælleforestilling ved Dorte Futtrup på Pile Allé 3

Dato
Torsdag d. 11. februar 2016, Kl. 19:30 til kl. 22:00
Sted
Menighedshuset, Pile Allé 3
Medvirkende
Fortællekunstner Dorte Futtrup
Pris
Entré 50,- kr.

Ruth Berlau - favntag med Brecht
En fortælleforestilling om kærlighed, jalousi, ideologi, kunst og politik.

Den danske skuespiller og forfatter Ruth Berlau (1906-1974) møder den berømte tyske teatermand Bertolt Brecht i 1933.

Han er kort forinden kommet til Danmark – på flugt fra nazismen og indkvarteret på Thurø ved Svendborg. De to forelsker sig i hinanden og får en livslang binding som samarbejdspartnere og som elskende.

Ruth Berlau er medlem af Det kommunistiske Parti og har allerede i ’33 sat flere Brechtstykker op i København.

Bertolt Brecht har kone og to børn med til Danmark. Snart støder også en tysk medarbejder (og elskerinde) til familien …

I 1940 følger Ruth Berlau gruppen på deres videre flugt over Finland, gennem Sovjetunionen til USA.

I 1949 flytter hun med Brechtfamilien til Østberlin, hvor de grundlægger det senere så berømte Berliner Ensemble.

En fortælling om et lidenskabeligt liv, levet under dramatiske verdenshistoriske og personlige rammer.

Ud over hovedpersonerne møder vi:
Helene Weigel, Karin Michaëlis, Lulu Ziegler, Per Knutzon, Thorvald Stauning, Martin Andersen Nexø, Margareta Steffin, Charles Chaplin, Charles Laughton m.fl.

Levende mundtlig fortællekunst med indlagte sange og digte.