×

Advarselsmeddelelse

  • This event has already taken place.
Onsdag d. 5. juni 2019, kl. 21:00

Krumbuktus

En trio bestående af slagtøj, cello og det tidlige elektroniske instrument Ondes Martenot. Det kan kun blive interessant! Og så består programmet af fire uropførelse, hvilket jo blot gør det endnu vildere. To af komponisterne er også ensemblemedlemmer: slagtøjsspiller og komponist Ying-Hsueh Chen og cellist og komponist Alexandra Hallén.

Bjarnadóttirs værk har titel efter to islandske basketballhold: Knattspyrnufélag Reykjavíkur (KR) og Grindavík. Elektronikken i værket er bl.a. bygget på en optagelse af en kamp mellem de to hold, som Bjarnadóttir optog. Det var publikums reaktioner, der fascinerede hende rent lydligt, og tanker om, hvad vi som mennesker udtrykker, når vi er publikum ved sådan en sportsbegivenhed, der inspirerede til værket.

Om Åben KLANG

Åben KLANG er en minifestival i festivalen. En festival-maggiterning. Den femte juni er der mulighed for at få et virkelig bredt musikalsk program serveret i overskuelige størrelser. Det er en aften med tre koncerter og whiskysmagning, hvor musikken bliver spillet af lokale og internationale navne, og hvor de fleste værker er helt spritnye. Der er kommer til at være hele fem uropførelser i løbet af aftenen. Ligesom i 2018 foregår Åben Klang i Frederiksberg Kirke og i Frederiksberg Menighedshus.

Læs mere om festivalen Klang her.

Medvirkende
Krumbuktus
Sted
Frederiksberg Sogns Menighedshus, Pile Allé 3, 2000 Frederiksberg