02/07/2024 0 Kommentarer
Refleksioner fra Frederiksberg Sogns Menighedsråd: Amputeret gudstjeneste bedre end ingen gudstjeneste
Refleksioner fra Frederiksberg Sogns Menighedsråd: Amputeret gudstjeneste bedre end ingen gudstjeneste
# AKTUELT
Refleksioner fra Frederiksberg Sogns Menighedsråd: Amputeret gudstjeneste bedre end ingen gudstjeneste
Af: Louise Winther, næstformand i Frederiksberg Sogns Menighedsråd
Efter den corona-begrænsede højmesse (uden menighedens salmesang, uden dåb, uden altergang og uden nadver – men med salmesang fra kirkesangerne) forrige søndag i Frederiksberg Kirke faldt jeg i snak med et par andre kirkegængere. Vi var enige om, at en amputeret gudstjeneste er uendeligt meget bedre end slet ingen gudstjeneste.
Selv var jeg meget frustreret over nedlukningen af kirkerne i foråret. Jeg kom af med nogle af mine frustrationer ved at skrive haiku (5-7-5 stavelser) og ved at klippe-klistre denne collage, som har titlen "Hvor går man hen, når man ikke kan gå i kirke?".
Og her er et af mine haiku:
Hvis kirken ikke
giver håb i en svær tid
hvad er den så værd?
Som sagt kunne vi gudskelov glæde os over sang. Sognepræst Lars Gustav Lindhardt fortalte, at netop denne højmesse var den sidste for kirkesanger Susanne Langes vedkommende. Af hjertet tak for dig, Susanne, og for dejlig sang gennem alle årene. Jeg ser frem til din afskedsreception, når corona tillader det.
Kommentarer