Om kirkernes instrumenter

Kirkernes instrumenter

Orglerne i Frederiksberg Kirke og Frederiksberg Slotskirke er bygget af de danske orgelbyggerier Marcussen & Søn og Carsten Lund. Desuden står der i Frederiksberg Kirke et Yamaha klaver og i menighedshuset et Steinway B-flygel fra 1978.

Her følger en beskrivelse af orglerne.

Frederiksberg Kirkes orgel

Frederiksberg Kirkes første orgel blev bygget i 1754 af Hartvig Joakim Müller. Herefter har der stået to andre orgler, inden det nuværende instrument blev bygget af firmaet Marcussen & Søn i 1947.

I perioden under og efter 2. verdenskrig var dansk orgelbygning førende på verdensplan. Den såkaldte "orgelbevægelse" var inspireret af klassisk orgelbygning, man havde høje håndværksmæssige ambitioner og et ideal om, at orglets udseende og klang skulle danne en enhed.

I Frederiksberg Kirke samarbejdede man med den anerkendte arkitekt Kåre Klint om at udforme orglet. Instrumentet er bygget bag den historiske facade fra 1754, som egentlig blev afhændet i 1881 til Øster Hassing Kirke, men blev generhvervet da det nuværende orgel skulle bygges. For et gøre instrumentet større, er der tilbygget et rygpositiv, pedalhus og overværk. Rygpositivet er en kopi af et böhmisk positiv fra Musikhistorisk Museum.

 

Frederiksberg Kirkes orgel

 

Marcussen & Søn 1947, 34 stemmer, 3 manualer og pedal.

Ombygget 1973 af P.-G. Andersen, udvidet med 3 stemmer i 1986 af Marcussen & Søn.

Hovedværk

Gedakt 16' (C-H 5 1/3')
Principal 8'
(C-A fælles m. Rørfl. 8')
Rørfløjte 8'
Oktav 4'
Gedakt 4'
Rørquint 2 2/3'
Oktav 2'
Mixtur V
Trompet 8'

Rygpositiv

Gedakt 8'
Principal 4' (C-Ds fælles m. Rørfl. 4')
Rørfløjte 4'
Quintatön 2'
Scharf II
Krumhorn 8'

Overværk

Gedakt 8'
Gamba 8' (C-H fælles m. Ged. 8')
Oktav 4'
Fløjte 4'
Gemshorn 2'
Quint 1 1/3'
Sivfløjte 1'
Mixtur IV
Dulcian 16'
Skalmeje 8'

Pedal

Subbas 16'
Oktav 8'
Gedakt 8'
Oktav 4'
Blokfløjte 2'
Rauschquint IV
Fagot 16'
Trompet 8'
Regal 4'


Omfang: C-f3, C-f1. Normalkoblinger. Svelle og tremulant for OV. Mekanisk traktur og registratur, overværket har elektrisk traktur.

Frederiksberg Slotskirkes orgel

Frederiksberg Slotskirke har haft tre andre orgler end det nuværende. I begyndelsen har der i kirken stået et lille orgelpositiv, bygget af Botzen-brødrende (som bl.a. har bygget orglet i Vor Frelsers Kirke) omkring år 1714.

Fra 1793 til 1868 stod det berømte Compenius-orgel fra 1610 i Frederiksberg Slotskirke, indtil det blev flyttet tilbage til dets nuværende placering i Frederiksborg Slotskirke. Det betød, at instrumentet undgik branden på Frederiksborg slot i 1859.

I år 1935 opførte Thorvald Frobenius & co. et orgel med en facade udført som en barokstilkopi. Denne facade er genbrugt til det nuværende instrument, bygget af orgelbyggerfirmaet Carsten Lund. Orglet udmærker sig ved en lys og levende klang og en fintfølende spillemekanik, og det egner sig særlig godt til 1700-tals musik.

 

Frederiksberg Slotskirkes orgel

Carsten Lund 1994, 13 stemmer, 2 manualer og pedal.

Hovedværk

Spidsfløjte 8' (C-A fælles m. Pos:Ged. 8')
Principal 4'
Octav 2'
Sesquialtera II
Mixtur III

Positiv

Gedakt 8'
Rørfløjte 4'
Italiensk Fløjte 2'
Sedecima 1'
Dulcian 8'

Pedal

Subbas 16'
Gedaktbas 8'
Octavbas 4'

Omfang: C-f3, C-d1.
Normalkopler. Tremulant for hele orglet. Cymbelspil. Kilebælg. Temperering: Neidhardt I.  Mekanisk traktur og registratur.