Johannesevangeliet 20,19-31

Forestil jer at være Thomas. Forestil jer at have set alt det, som Jesus har gjort, hørt alt, hvad han har sagt, levet og vandret med ham i tre år og så stadig være i tvivl. 

At stå foran de andre disciple - mænd, som du er tættere med end familie - og høre dem alle sige det samme og så stadig at være i tvivl. 

Prøv at forestil jer det. Hvad bilder han sig ind? Hvem tror han, at han er?

Sådan ville man måske have startet en prædiken om Thomas Tvivleren i gamle dage. Sådan er der stadig nogle i dag, der ville starte deres prædiken. Det er dem, som ser tvivl som ulydighed, som moralsk forfald, som oprør mod Gud. 

Sådan tror jeg ikke om tvivlen. Ulydighed er jo et valg, og hvem af os vælger vores tvivl og tro? Hvordan overbeviser jeg mig selv om noget, jeg ikke allerede er overbevist om? 

Vores valg afslører vores tiltro og mistro, fortæller om vores holdninger, for vores valg fødes af vores blik på verden, hinanden og os selv. Ikke omvendt. 

Vil vi have tro, må vi håbe, at nogen eller noget giver den til os, for vi kan ikke give den til os selv. Har vi tro, må vi håbe, at der ikke er nogen eller noget, som tager den fra os, for vi kan ikke tage tvivlen fra os selv. 

Derfor er mistro ikke oprør. Mistroen kan føre til ulydighed, kan være kimen til oprør, men er det ikke i sig selv. 

Når det er sagt, er det utvivlsomt, at tvivlen er fortvivlende. 

Min tiltro til andre bringer dem tættere på mig, lukker dem ind i mit liv og giver mig oplevelsen af at være forbundet. Min tro på andre fylder mig med mod og håb og trøst og glæde og taknemmelighed. Tro er en rus, der gør livet let at bære. 

Min tro på Gud gør alt det samme, men så evigt meget mere: Den giver mig evigt håb, mod til at dø, trøst, der rækker udover døden, og fylder mig med den største glæde og taknemmelighed for selv det mindste, jeg ser. Hvis troen er en rus, er Gudstroen som at svæve på en sky i den 7. himmel. 

Det er denne gave, som tvivlen og mistroen tager fra os. Mistroen til andre holder dem ude og efterlader os alene et mørkt og koldt sted. Mistroen til Gud forvandler hele verden til et koldt og mørkt sted. 

Som Jesus siger: Salige er de, der tror og ikke har set. Ja, de er i sandhed salige. Heldige, lyksalige, for de har modtaget en helt umådelig gave. 

Mister vi den gave, er det svært ikke at fortvivle.

Hvad er evangeliet til tvivlerne, dem, der ikke kan se Guds kærlighed? Hvad er det glædelige budskab til os, der indimellem overvældes af en verden, som synes opsat på at stjæle vores tro?

Hvad er Jesu svar, når vi mislykkes som disciple, fordi vi taber Herren af syne?

I dag er det: “Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer. Modtag Helligånden!”

Med andre ord: Kan vi ikke tro på, kan vi dog være tro mod. Kan vi ikke se og tage imod, kan vi dog vise og give videre. Kan vi ikke være disciple, kan vi dog være apostle. 

At være tro mod nogen er at gøre deres vilje. Heldigvis har Jesus lært os, hvad Gud vil, at vi skal gøre: Tilgiv din bror. Bed for din fjende. Vend den anden kind til. Elsk din næste som dig selv. 

Gud er kærlighed, og dem, der er i kærligheden, er i Gud, og Gud er i dem. Hvor vores tro på Gud er en gave i vores liv, er vi selv i vores troskab mod Gud en gave i andres. Det betyder, at Gud aldrig er længere væk end det gode, vi kan gøre for hinanden. Ja, når vi gør godt for hinanden, er Gud tættere på os, end vi er på os selv. 

Det er den trøst, jeg finder i dag: Det betyder mindre, om vi kan se Kristus i vores liv, for vi kan vælge at leve i Hans Ånd. Det betyder mindre, om vi kan finde Gud, for vi kan vælge være ét med Ham. 

Til sidst vil jeg slutte med nogle ord fra Paulus. Han var som bekendt en forfølger af kristne, der blev slået med blindhed og i mørket så lyset, vendte om og blev apostel. Ikke den første apostel, men måske nok den største. 

“For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus.” 

Amen!