Johannesevangeliet 10,11-16

Prøv at forestille jer en bondemand, som kræver af sine hyrder, at de ofrer deres liv for at redde fårene fra ulven. Jeg tror ikke, at arbejdstilsynet havde givet lov til det i dag. 

Det slår mig i det hele taget ofte, når Jesus fortæller lignelser eller bruger metaforer, hvor absurd mange af dem lyder, når man sådan går dem efter: Der er den, med damen, der mister en mønt, og da hun så finder den, fejrer hun det med en kæmpe fest, der koster meget mere end en enkelt mønt, og der er den med en anden hyrde, som går fra 99 får for at finde ét får, og så er der den med regnskabsføreren, der får ros for at snyde, og bondemanden, som kaster såsæden omkring sig uden at tænke på, hvor den lander, for ikke at tale om vingårdsejeren, som betaler folk det samme for vidt forskelligt arbejde. 

I Jesusland er reglerne åbenbart bare anderledes.

Ja, og så er der så i dag den gode hyrde, som udmærker sig ved at sætte dø istedet for fårene. Hvilket jo, hvis vi skal være ærlige, ikke bare er urimelige krav at stille til verdens hyrder, men en hyrde, som lader sig slå ihjel af ulven, er en dårlig hyrde, for man kan jo ikke passe på fårene, hvis man er død. 

Og ja, jeg er med på, at metaforen tjener som en fin måde at illustrere forholdet mellem os og Jesus: At han er den, der beskytter os og vejleder os, men i modsætning til konger og præster og coaches, så går han faktisk hele vejen, så lever han for os og dør derfor også for os.  

Det er en fin opsummering af påskens budskab, og så kunne man jo som prædikant lade det være ved det eller måske genbruge én af sine påskeprædikener, hvilket jeg i øvrigt stærkt overvejede. 

Jeg kunne bare ikke slippe den der absurd pligtopfyldende hyrde. 

Jeg mener: Jesus synes jo ikke at være typen, der taler uoverlagt og ugennemtænkt, så mon ikke, han er bevidst om, hvad han siger i dag? Tror I ikke, han er klar over, at hans metafor bryder sammen det øjeblik, man kigger nøjere på den, fordi den fortæller om en hyrde, som ikke findes - som ikke burde findes, i hvert fald?

Alligevel gør han det. Som om der foruden metaforens åbenlyse pointe, ligger en anden, særlig pointe gemt netop i valget af metafor. Kunne det ligefrem være meningen, at vi skal hæfte os ved absurditeten?

Det tror jeg. Jeg tror faktisk, at det i det hele taget gælder for alle Jesu lignelser og metaforer - i hvert fald dér, hvor de bryder med gængs fornuft. Prøv at læg mærke til det, næste gang I støder på bonden, der kaster kornet ud på både vej og klippe, eller kvinden, der fejrer genfunden rigdom med enorme udgifter, og alle de andre mærkelige fortællinger. Prøv at se, om I ikke kan finde en skjult pointe netop i det mærkværdige. 

Apropos mærkværdigt: Den gode, dårlige hyrde. Da jeg først læste denne tekst, tænkte jeg, at en god hyrde måtte være en hyrde, som er god til at være hyrde. Det var jo det, der startede alle spekulationerne. 

Det slår mig, at når vi bruger ordet “god” i vores dagligdag, så betyder det næsten altid kompetent, velfunderet, talentfuld, dygtig. Han er en god far, fordi hans børn vokser op velafbalancerede og velopdragne. Hun er en god direktør, fordi hendes selskab vokser. De er et godt hold, for de vinder pokaler. Hun er en god forfatter, for hendes digte griber os og ændrer vores blik på verden. Han er en god præst, fordi… Ja, hvad gør egentlig en god præst? Det har vi ikke tid til at diskutere i dag, men hvis I har et bud, så er I velkomne til at ringe eller skrive. 

Min pointe er blot, at ordet “god” næsten altid betyder “dygtig”. Det afgørende ord her er “næsten”, for god har også en anden betydning: Gud er god, siger vi fx. 

God som modsætning til ond. Denne betydning er lidt sværere at få styr på. Vi ved, hvad dygtig og kompetent og talentfuld og ressourcestærk vil sige. Hvad vil det sige at være god? Hvad er et godt liv? Hvornår er jeg god nok? Hvad er godt at gøre? 

I dag giver Jesus sit bud: Den gode hyrde er ligeglad med, om fårene giver profit til ejeren, for han lever for sin flok; at leve for nogen er vel i sidste ende ikke andet end at give sit liv for dem og til dem. At se dem som værende værd at dø for. 

Dét er godt, siger Gud, og godt er bedre end flot. 

Prøv at forestille jer, hvordan verden ville se ud, hvis vi gik mere op i at være gode end at være effektive. Prøv at forestil jer, hvis vi ikke gik så meget op i at dygtiggøre os, men i stedet i at helliggøre os? Prøv at forestil jer en verden fuld af gode hyrder. 

Jeg tror, at Jesus døde for at give os den forestilling. Han er nemlig den gode hyrde. 

Amen!