Tirsdagstræf: 'Skibbykrøniken' og de pavelige arkiver v/ Bendt Fabricius

Tirsdagstræf: 'Skibbykrøniken' og de pavelige arkiver v/ Bendt Fabricius

Tirsdagstræf: 'Skibbykrøniken' og de pavelige arkiver v/ Bendt Fabricius

Tirsdag 4. marts 2025, kl. 14:00
Menighedshuset, Pile Allé 3, 2000 Frederiksberg

I Danmark har vi gennem historiefortællingen lært, at Luther med protestantismen frisatte danskerne fra den grådige pavekirke med alle dens undertrykkende leveregler, og i stedet indførte en ny, lys og tidssvarende kristendom.

Kunne der være en anden side af den historie?

Foredraget tager sin begyndelse med en beskrivelse af Skibbykrøniken, den lille gule skindbog, som i 1650 blev fundet indemuret i Skibby Kirke. Bogen, skrevet af karmelitermunken Poul Helgesen, er en personligt oplevet beretning om tiden op til reformationen, og den slutter gådefuldt midt i en sætning. I bogen forsvarer Poul Helgesen den gamle, katolske middelaldertro, samtidig med at han anklager lutheranerne for at være historieløse i deres opgør med pavekirken.

De danske konger optrådte i de første århundreder efter reformationen som den lutherske tros nidkære vogtere. Bendt Fabricius vil fortælle, hvordan han i Vatikanets arkiver har fået adgang til og studeret manuskripter fra et missionsforsøg til Danmark fra Vatikanet, som fandt sted under Christian 4.s regering.

Bendt Fabricius vil desuden give eksempler på fortællinger fra flere af vores små sogne rundt om i landet, hvor folket viste deres modstand mod tabet af deres gamle tro. Han vil fortælle om, hvordan flere af de gamle, katolske ritualer og skikke under nye former har fundet vej tilbage til folkekirken.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed