Salmer om kærlighed og bryllup
494, Kærlighed fra Gud
Af Jens Schjørring, 1854.
Hvor opstår kærligheden, hvor kommer den fra? Denne milde og inderlige salme har som billede, at kærlighedens uudgrundelige væsen er som et skjult kildevæld, Guds kærlighed, som menneskers kærlighed udspringer fra. Salmen synges både til gudstjenester og til vielser, hvor den sætter et smukt perspektiv på ceremonien.
696, Kærlighed er lysets kilde
Af N. F. S. Grundtvig, 1853
I salmen takker vi for Guds kærlighed til os, der gør, at vi også kan give Gud vores kærlighed. Det er i kærligheden at livet og lyset folder sig ud, og i den sammenfattes alle dyder. Ja, den er ”fuldkommenhedens bånd”, som vi ifølge Paulus skal iføre os, som det hedder i vielsesritualet.
699, Glæderig og underfuld
Af P. Gerhardt, 1666 / N. F. S. Grundtvig, 1844
Tro, håb og kærlighed er det vigtigste, og størst er kærligheden. Den er ”rig på tål” dvs. den tåler alt, den binder mand og kvinde sammen, men binder os også til Gud. I den oprindelige version af salmen skrev Grundtvig for første gang den besynderlige sammentrækning ”Vorherre” – i stedet for ”vor Herre”.
700, Jeg ved en blomst så favr og fin
Af N. F. S. Grundtvig ,1843
Hvad skal man sammenligne kærligheden med? Grundtvig bruger billedet af en blomst og en have. Den vokser ubevidst og ”vildt” op i mennesket, men gennem Guds velsignelse over brudeparret, bliver den omplantet, paradisisk, og evig.
702, Alterlyset i Herrens hus
Af N. F. S. Grundtvig, 1847
En salme fuld af blus, glød, ild og varme på en kendt melodi, der begynder med de to lys som brudeparret har foran sig på alteret og fortsætter med at tale om Guds brændende kærlighed til os. Måske ændrer den menneskelige kærlighed sig gennem livet, men Guds kærlighed varer ved.
703, Det er så yndigt at følges ad
Af N. F. S. Grundtvig, 1855
For mange er dette den største og vigtigste bryllupssalme af alle. Grundtvig skrev den egentlig til præsten Fengers sølvbryllup i 1855, og melodien af Weyse var oprindelig til Fengers svigerforældres sølvbryllupsfest 22 år tidligere. I dag er den stadig fast indslag med hornorkester ved æresporten, men langt de fleste vælger den også til kirkevielsen, hvor den oftest synges som den sidste salme.
704, Jert hus skal I bygge
Af Jacob Paulli, 1878
Dette bryllupsdigt af Paulli på Hartmanns melodi, er blevet kaldt meget gennem tiden. Salmen er fyldt med nips og pynt, og kunne minde om et gammeldags klunkehjem, men det kan også have sin charme. Det er en salme der henvender sig meget direkte til brudeparret, og først i sidste vers bliver det til en bøn til Gud.
705, Vi beder, Herre, for de to
Af Victor v. Torney, 1843 / J. Kristensen, 1974
En lille kort salme, der ofte synges på melodien ”I østen stiger solen op”. Den har, takket være en bearbejdning i 1974, et meget moderne sprog, og virker som en forbøn for brudeparret, forud for vielsen. Livet er ikke vores private ejendom, men Guds, hvilket kan virke forfriskende moralsk provokerende for moderne mennesker.
