Frederiksberg Kirke

Frederiksberg Kirke ligger over for Frederiksberg Have på hjørnet af Pile Allé og Frederiksberg Allé. Byggeriet af den ottekantede kirke begyndte i 1732, og to år senere stod Frederiksberg Kirke færdigbygget – næsten, som vi ser den i dag. 

Frederiksberg Kirkes historie

1652
Kong Frederik III giver overdragelsesbrev og privilegium til Ladegården udenfor København til at udstykke tilliggende jorde til 20 hollænderbønder fra Amager, med det krav, at der bl.a. skal bygges en by på 20 gårde og en Kirke. Ny Hollænderby oprettes.
10 gårde lå på østre side af den nuværende Allégade fra Runddelen til hjørnet af Gl. Kongevej- og 10 gårde lå på venstre side af Allégade og på søndre side af Smallegade.

1653
Ny Hollænderby får både trækirke og skole. Kirken lå der, hvor Storm P. museet ligger i dag og kirkegården på Haveselskabets grund.

1654
Kongens tøjmester Peter Kaldthoff skænker kirken 2 barokke malmstager (se billede), som benyttes i kirken den dag i dag.

1658
Under Københavns belejring giver kongen ordre til at brænde alle forstadsbyer for at de ikke skulle tjene fjenden som værn.

1658
Kirken brænder.

1661
Bønderne vender tilbage og forsøger at genopbygge byen, men kæmper mod voldsom fattigdom.

1664
Ny Hollænderby får sin første kro, ved Kgl. Privilegium. Kroen er nødvendig fordi rejsende vestfra har brug for forplejning og nattely fordi Københavns fæstningsporte stod lukkede en stor del af døgnet.

1681
Ny Hollænderbys nye Kirke indvies efter mange problemer, kirken hører under Brønshøj-Rødovre pastorat.

1697
En heftig ildebrand lægger 18 af byens gårde i aske, bønderne var utrolig fattige og havde ikke midler til genopbygningen.

1698
Ved Kgl. Resolution bestemmes det, at Ny Hollænderbyens jorder fra 1699 skulle udlægges til høbjergning, hvorfor indbyggerne måtte flytte. Et tilbud om at blive ved hjemmet og ernære sig ved havebrug, blev ikke brugt af mange, som flyttede tilbage til Amager og ud på vestegnen. Havepladserne lå på begge sider af Allégade.
Regeringen kritiseres for denne meget enevældige beslutning, at fratage folk deres ejendom uden lov og dom. Men regeringen havde brug for jorden til høavl og til græsning for Livgardens heste.

1699
Ny Hollænderby nedlægges ved Kgl. Åbent brev af 29. april 1699

1700-1703
Frederiksberg Slot anlægges, som sommerslot for Frederik IV og hans familie.
Bydelen ændrede karakter til sommerbeboelse og udflugtsmål

1703
Niels Hansen Glumsø, præst i Brønshøj bliver pålagt at være præst ved kirken

1710
Frederiksberg Slotskirke indvies, men benyttes kun som slottets Kirke.

Ca.1710
Navnet Frederiksberg By vinder indpas

1732
Planerne om at bygge en ny Kirke, har stået på i nogle år – men nu tager planerne fart på. Til kirkens bygning giver den kongelige partikulærkasse 2000 rigsdaler og kongens søster, Prinsesse Sophie Hedevig afstår sit tiende for året 1732 til Frederiksberg kirkes bygning.

Kirkens placering opmåles og indpæles og der foretages prøvegravninger på området, som har været anvendt til at henlægge gødning.

Arkitekt Felix Dusart får opgaven med kirkens tegninger. Han er hollænder og er indkaldt til hjælp med opbygning af København efter branden i 1728. Honoraret for opgaven er 12 rigsdaler. Murermester Joseph Toscanello udfører byggeentrepisen.

Fællesbygning af alter (se billede) og prædikestol er udført af billedhuggeren Johan Christopher Hübner og snedkeren Christian Holfeldt.

1734
Søndag den 6. januar indvies Frederiksberg Kirke af Sjællands biskop Christian Worm og under overværelse af Kong Christian VI og kronprinsen. Der prædikes over Esajas 66, 1-2.

1734
Den gamle Kirke sættes på auktion den 23. februar kl. 09 – auktionen indbragte 211 rigsdaler og 84 skilling.

Klokkerne overførtes til den nye Kirke, hvor de blev repareret adskille gange, bl.a. fordi der foretages lange sørgeringninger, hvor klokkerne simpelthen revnede, og kun den mindste klokke er delvis bevaret og omstøbt flere gange. Den bruges i dag ved morgen – og aftenringningen i kirken.

1736
Ved kongelig resolution bestemmes det at Frederiksberg Kirke, skal have sin egen præst, og de som boede på Vesterbro skulle henlægges til samme sogn. Første sognepræst bliver studenten Johannes Kinast (dør 1773)

1737
Der anlægges præste- og degnebolig i forbindelse med et skolehus på Pile Allé

1738
Kirken modtager et slagur, som gave fra en ubekendt.

1754
Kirkens første orgel på 10 stemmer bygges af Hartvig Jochum Müller. Kirkens første organist er Joachim Conrad Oehlenschläger, far til digteren Adam Oehlenschläger

1769
Den gamle døbefont kasseres og kirken får en ny døbefont, som hidtil havde stået i Søllerød slotskapel

1782
Sakristiet bag koret bygges

Ca. 1790
Nummertavlerne skænkes til kirken (se billede).

1824
Nuværende præstegård bygges.

1841
C. W. Eckersbergs altertavle ophænges, motiv fra Johs. 17, 6-19 under titlen: Nadverens indstiftelse (se billede.

1841
Frederiksberg får sogneforstanderskab sammen med Hvidovre

1846
Ny klokke skænkes af slotsgartner Petersens datter.

1857
Frederiksberg får egen forfatning og opdeles I by og land distrikt

1862
Kirkens døbefont kasseres, den restaureres dog i 1930 og benyttes i dag i Frederiksberg Slotskirke.

Kirken får ny døbefont (se billede). En egetræsfont i gotisk stil, skænket af bådebygger Isaak Bensen og hans søster Cecilie Bensen, samtidig med sølvfad (se billede) og sølvkande (se billede).
Benyttes den dag i dag i kirken.

1864
Nuværende pulpiturordning etableres

1865
Våbenhuset etableres mod vest. De to oprindelige indgange (Kvinde- & mandsindgangene) tilmures

1866
Frederiksberg får samme næringsfrihed som købstæderne

1868
Kirken overgår fra statens eje til kommunens ejendom

1870
Varme indlægges i kirken

1873
De 2 mindetavler (se billede) i kirken, hhv. for de faldne i 1864 og for Adam Oehlenschläger blev afsløret den 16. februar

1874
Kirkens gulv erstattes af beton

1876
Kirkens tegltag udskiftes med skifertag

1879
Der indlægges vand i kirken

1881
Nyt orgel bygges af A. H. Busch & sønner, har stadig 10 stemmer men på 2 manualer.

1888
Frederiksberg Birk oprettes som en selvstændig jurisdiktion.

1898
Kirken bliver en selvejende institution

1900
Sakristiet udvides. To reserveudgange etableres.

1904
Våbenhuset udvides og der laves trapper fra 1. & 2. pulpitur til våbenhuset, ligesom der etableres særlige udgange fra 1. pulpitur. 3. pulpitur lukkes.

1906
Nyt orgel på 15 stemmer bygges af Emil Nielsen, Århus

1907
Der etableres elektrisk lys i kirken

1910
Orglet får ny facade tegnet af arkitekt Kristoffer Varming og træskærerarbejdet udført af Hans Lamberg Petersen.

1911
Brugen af særkalke(hver især drak af sit eget bæger) indførtes Den gamle alterkalk fra 1711 var ikke særlig velegnet til at hælde af, og blev derfor ikke brugt mere.

1912
Menighedshuset indvies den 16. maj. Bygningen var tegnet af arkitekt Varming og kostede 86.449 kr.

1912
Salget af stolestader i kirken bortfalder.

1922
Menighedsrådet bliver kirkens bestyrelse.

1925
Kirkens orgel udvidet til 23 stemmer af Immanuel Strarup og Søn, og fremstår nu som et mellemstort orgel i senromantisk stil.

1929
Der etableres nyt varme og ventilationssystem, og præsteværelse i kælderen med tilhørende toilet.

1934
Orglets oprindelige rokoko-facade fra 1754 vender tilbage fra Øster Hassing Kirke (se billede).

1947
Nyt orgel med 31 stemmer, 3 manualer og pedal fra Marcussen & Søn i Åbenrå. Rygpositivets facade udføres som kopi af et böhmisk positiv på Musikhistorisk Museum

1955
Kirkens nuværende slagur etableres

1970
Mogens Jørgensen udfærdiger et antependium (se billede) og nye messehagler til Kirken. Antependiumet væves af Astrid Kahn, mens messehaglerne færdiggøres af Birgitte Rindom Thomsen, væves af Hanne Vedel og mønsteret trykkes af Inge Toft.

1973
Nuværende orgel restaureres. Bliver senere udvidet med 3 stemmer i pedalet og rummer idag 34 stemmer.