Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Babysalmesang

Babysalmesang er for babyer i alderen 0-12 mdr. med aldersopdelte hold. Der er fire forløb i løbet af et år – hvert forløb strækker sig over ni tirsdage med undervisning kl. 10.00, 11.00 eller 12.00 + en lørdag eller søndag eftermiddag. Vores babysalmesangunderviser, Simone, inddeler holdene og sender mail ud inden holdstart med info om, hvilket hold I er kommet på.

Du er velkommen til at være med i flere forløb, ligesom det også er muligt at hoppe på i midten af et forløb, hvis der er plads. 

Fra 2023 er det gratis at deltage i Babysalmesang, men du skal stadig sørge for at tilmelde dig og din baby, så vi kan sammensætte holdene.

 

Datoer i 2023 i Frederiksberg Slotskirke

Hold 2
Tirsdage 25. april - 20. juni
Holdet er fuldt booket, men du kan tilmelde dig vores venteliste. Så sørger vi for at kontakte dig, hvis der bliver en ledig plads.
Tilmeld dig ventelisten her

 

Vi synger og bevæger os med barnet og får en dejlig og fredfyldt time om ugen, hvor barnet får en bred sansestimulering og de voksne inspiration til samvær med barnet. Kirkens smukke rum er rammen, og salmer, sange og remser leges ind. Simone Lehun Nørgaard underviser.

Om Simone Lehun Nørgaard

Simone Lehun Nørgaard

Simone er kandidat i Musikvidenskab fra Københavns Universitet og har færdiggjort en 2-årig efteruddannelse på Børnekorakademiet. Hun har varetaget babysalmesang i flere forskellige kirker og siden 2020 i Frederiksberg Slotskirke. Simone er musikpædagog inden for børneområdet og korleder. Derudover er hun sanger i Hans Tausens Kirke og korsanger i Kammerkoret Camerata.

Babyfamiliegudstjeneste

I forbindelse med alle forløb er der mulighed for, at familie, venner og store som små kan være med til en gudstjeneste, der indeholder de salmer og nogle af de sange, vi sammen har sunget.

Alle er velkomne, også tidligere deltagere i babysalmesang.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte underviser Simone Lehun Nørgaard på mail: siln@km.dk